IT-know why - det rigtige, rigtigt
BALANCE.AS

Hos balance.as er vi vilde med IT og Navision, men endnu vildere med vores kunder


Vi har været med siden 1996 som leverandør af store og små løsninger med Navision, servere og IT-netværk. Vores branche er kendetegnet ved en udvikling, hvor det der var umuligt i forgårs, var vanskeligt i går og en selvfølge i dag. Det gør det udfordrende og spændende, giver os motivationen til at blive ved.

Parallelt med den fantastiske udvikling, er der masser af grundlæggende faktorer, der er konstante. Den vigtigste er vores stædige satsning på først og fremmest at have fokus på vores kunder og deres behov. For vores kunder er i modsætning til os selv, ikke sat på jorden for at arbejde med IT. For dem er IT blot et redskab. Derfor tager vores løsninger altid afsæt i at hjælpe kunderne på vej mod deres mål.

balance.as er et IT-firma med forstand på økonomi og regnskab

De fleste kunder hos balance.as er små og mellemstore virksomheder, hvor IT-ansvaret typisk ligger hos økonomichefen eller toplederen. Det passer perfekt. For ved siden af vores erfaring og viden med IT, har vi et indgående kendskab til økonomi og regnskab.

Hovedkontor i Visby, afdeling i Stoholm

Vi er 10 medarbejdere hos balance.as. De fleste hører hjemme i den sønderjyske by, Visby i det vestlige Sønderjylland. Resten i Stoholm mellem Viborg og Skive.

 

BALANCE.AS


Kontakt en i balance.as
Tilmeld nyhedsbrev


Få nyheder om verden i Balance. Det kræver kun et klik.